Oplev byen

Byen - lige uden for døren

Løgstør Camping ligger midt i Løgstør by, men med naturen som nabo. Derfor får du som turist en god blanding af naturoplevelser og spændende arrangementer i byen.

Oplevelser

  • Limfjordsmuseet
    Besøg muséet, deres snapseri eller tag på en af deres guidede sejlture på kanalen eller måske en guidet bustur i deres Bedford bus.
  • Lanternen
    Lanternen er Løgstørs hjemmebane for sport, kultur og sundhed. Her er der forskellige arrangementer hele året, café, biograf, fitnesscenter, tennisbaner, padel tennis, møde- og konferencelokaler samt meget mere.
  • Frederik den VII’s kanal
    Frederik VII’s Kanal udgør Løgstørs måske mest spektakulære attraktion og skærer smukt ned gennem landskabet ved Løgstør. De 4,4 km er udgravet med håndkraft af tyske arbejdere mellem 1856-61, hvilket er en kæmpe bedrift.
  • Kunst i Løgstør og omegn
    Løgstør er fyldt med kunstnere, og især om sommeren kan de aktive kunstnere opleves i de små sorte huse på Kunsttorvet. Foreningen “Kunst i Løgstør og omegn” består af en masse lokale kunstnere, der samarbejder for at fremme kendskabet til kunst i Løgstør. 
  • Havnen – et velbevaret maritimt miljø
    Løgstør Havn besidder et meget velbevaret maritimt miljø, hvor 1800- og 1900-tallets søfartskultur træder tydeligt frem gennem en række autentiske bygninger. I sin tid var havnen først og fremmest en arbejdsplads, hvilket blandt andet den gamle toldbod, dobbeltfyret, lodshuset og beddingen vidner om. 

Arrangementer

Byens kalender er især om sommeren fyldt med spændende arrangementer som Muslingefestival, Truckshow, Open Air, Kanal Jazz, Maritim Festival, koncerter og meget mere. Se byens kalender her: https://muslingebyen.dk/kalender/.

 

Vil du lidt uden for byen og opleve den fantastiske natur i området så se her 

Løgstør Camping Logo

Løgstør Camping er en hyggelig campingplads med skøn natur omkring sig, og gode muligheder for at opleve muslingebyen Løgstør som har meget at tilbyde

Del af: Oplevelse Aps.

Kontakt

Åbningstider

I stedet for fast åbningstid i receptionen, har vi valgt at bruge tiden på pladsen og bestræber os på at være på pladsen i de tidsrum hvor der er mest brug for os.

Hvis du vil være sikker på vi er på pladsen på et bestemt tidspunkt så giv et kald på telefon 71 74 11 19, så vi kan aftale nærmere. Bom: 07:00 – 23:00